Klokken : 16:10
Adresse : Jespervej – Fredensborg
Førstemelding : Eftersyn
Info :
Mandag eftermiddag gik en stor redningsaktion i gang, da en hest på ca. 600 kg sad fast i noget sump ved Jespervej i Fredensborg. Rytterne var dog kommet op og fik sammen med sin makker slået alarm.
I nogle timer kæmpede brandfolk fra Frederiksborg Brand og Redning, Gribskov Beredskab og Beredskab Øst for at få hesten fri. Også en dyrlæge var tilkaldt. Hun bedøvede hesten, hvorefter man fik en bæresele omkring hestens liv og fastgjort til Beredskab Østs kran. På den måde lykkedes det at få hesten op.
Hverken hest eller rytter kom noget til, men det var tydeligt at se, at rytteren var berørt af situationen.
Alarmen til beredskabet kom kl. 16.10, og omkring kl. 18.00 kunne indsatslederne melde, at hesten nu var fri og oppe igen, så man kunne pakke sammen og forlade stedet.