17.02.2026 / 10:38 / Bygn.brand-Garage, fritliggende / Herlev

En person blev tilset af ambulance og akutlæge ved Romancevej i Herlev. Det skyldes, at der forinden var sket en eksplosion på et smedeværksted på adressen. På en video fra stedet ses det tydeligt, hvordan eksplosionen opstår, og herefter en mand, der løber ud fra stedet. Det er denne mand, der bliver tilset.

Meldingen om brand på stedet kom kl. 10.38, og man sendte hurtigt Beredskab Øst fra station Ballerup. Men på vej til adressen ændrede meldingen sig til, at der havde været en eksplosion på stedet. Dermed blev udrykningen opgraderet, og station Gladsaxe blev sendt med sammen med flere ambulancer og to akutlæger. Derudover fik Beredskab Øst assistance fra Hovedstadens Beredskab.

Københavns Vestegnens Politi spærrede området af, mens brandfolkene fik slukket branden og nedkølet trykflaskerne.

Omkring kl. 13 kunne man igen åbne op, og brandfolkene kunne forlade stedet og lade politiet overtage skadestedet