En person er kørt på hospitalet, da et cirka 50 meter højt stillads væltede ned over vedkommende. Personen var i kritisk tilstand, da ambulancen kørte fra stedet. Og en anden person er kommet letter tilskade
Ulykken skete tirsdag eftermiddag på Nørrebrogade i København. Hovedstadens Beredskab, Københavns Politi samt flere ambulancer og akutlæger blev sendt til adressen.
Politiet afspærrede et område, så redningsmandskabet kunne arbejde sikkert og sikre sig, at ingen andre var kommet til skade eller var i fare.
Beredskab Øst blev tilkaldt med en redningskran for at assistere Hovedstadens Beredskab. Stilladset hang ud over vejen, og derfor gennemførte brandfolkene en kontrolleret nedtagning af det ustabile stillads ved at lade det vælte kontrolleret ud over kørebanen.
Da stilladset var bragt sikkert ned, kunne man påbegynde oprydningsarbejdet



























