Beredskab Øst rykkede fredag kl. 12.38 ud efter melding om brand i et hus. Da brandfolkene ankom til stedet, viste det sig, at der havde været en mindre brand, som var opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder.
Branden var dog hurtigt blevet slukket, inden brandvæsenets ankomst. Indsatslederen og holdlederen foretog derfor et eftersyn af stedet, inden de igen forlod adressen.





