Mandag eftermiddag skete der et trafikuheld på Skanderborgvej ved Hvirring, hvor en bil var ved at dreje fra vejen og op ad tilkørslen til Nørre Snedevej.
En bilist standsede bag bilen, der skulle dreje.
Den næste bilist opdagede imidlertid ikke, at de to biler holdt stille.
Bilisten forsøgte at undvige, men det lykkedes ikke, og bilen kørte ind i den forankørende bil.
Ved sammenstødet væltede bilen om på taget.
Der blev sendt to ambulancer og en lægebil til stedet.
En person blev efterfølgende kørt på sygehuset til kontrol.
Politiet var også på stedet for at optage rapport om uheldet. De afspærrede desuden de forulykkede køretøjer med minestrimler.
En ladbil fra SOS Autohjælp blev tilkaldt for at fjerne den ene af de involverede biler fra stedet.
Mens oprydningsarbejdet og politiets undersøgelser stod på, gav uheldet trafikale problemer på stedet.
Skanderborgvej, rute 409, er en trafikeret vej, hvor der på hverdage kører mange køretøjer, og derfor kunne uheldet hurtigt mærkes i trafikken.








