26.09.2026 / Bygn.brand-Garage, fritliggende / Tårnby

Natten til søndag har Tårnby Brandvæsen været til stede på Amager Strandvej i Tårnby. Det skyldes, at der har været brand i en større bygning. Alarmen indløb lørdag aften, og siden da har der været arbejdet på stedet.

Da brandfolkene ankommer til adressen, er der tale om en fuldt udviklet rumbrand. Røgdykkere trænger ind i bygningen for at søge efter personer, mens andre brandfolk begynder den udvendige slukning. Det står hurtigt klart, at branden vil tage flere timer at få under kontrol.

Tårnby rekvirerer derfor assistance fra Hovedstadens Beredskab samt Beredskabsstyrelsen, som kan assistere med slukningsarbejdet på stedet. Også Beredskab Øst bliver tilkaldt med deres redningskran kl. 01.40 for at få revet taget af bygningen, så brandfolkene kan komme ordentligt til og få slukket branden.

Omkring kl. 02.30 forlader Tårnby Brandvæsen skadestedet, mens Beredskabsstyrelsen og Beredskab Øst står for efterslukningen, som vil tage yderligere nogle timer.

Ingen personer er kommet til skade ved branden, men politiet skal nu undersøge, hvordan branden er opstået.

Et skadeservicefirma møder på stedet og skal sørge for afdækning af bygningen, herunder vinduer og døre, når brandfolkene er færdige på stedet