29.09.2026 / 07:07 / Min. forurening-Mindre spild / Gladsaxe

Kort efter kl. 7 tirsdag morgen skete der et uheld, hvor en lastvogn med hele vognlæsset fyldt med gods, forulykkede på motorring 3 i nordgående retning.

Heldigvis var der ikke alvorlig personskade, men en masse vragrester og gods var spredt ud over motorvejen i begge retning midt i den travleste morgenmyldertrafik.
Faren for trafikanterne og risiko for følgeuheld medførte, at udrykningen hurtigt kom til at bestå af både udrykningskøretøjer fra Beredskab Øst, st. Gladsaxe til det nordgående spor og andre udrykningskøretøjer fra st. Lyngby til sikring af det sydgående spor.

Et arbejde med hurtig rydning af motorvejen gik i gang i samråd med politiet, og hurtigt var de sydgående spor farbare, men lastbil og gods i nordgående spor var udfordrende.

En redningskran med pallegafler blev hurtigt afsendt fra st. Gentofte, mens Vejdirektoratet fik afsendt relevante bjærgningskøretøjer mv.
Da godset på lastvognen, som bl.a. bestod af 8 tons vejsalt, skulle omlæsses blev der brug for alle fremmødte folk, og for at understøtte en hurtigt opgaveløsning blev en lastvogn fra st.

Gladsaxe afsendt med udrykning med ekstra paller og palleløfter, så gods kunne komme væk fra motorvejen og omlæsset et mere egnet sted.
Efter ca. 3 timer var opgaven håndteret i nordgående retning, og kort efter var motorvejen åben igen.

Vi gjorde vores allerbedste med relevante ressourcer og kapaciteter og i tæt samarbejde med andre aktører og ressourcer. Beredskab Øst havde i alt 7 køretøjer og 17 folk involveret ved opgaveløsningen.

Sammen med Vejdirektoratet, Falck, Københavns Vestegns Politi mv. gjorde vi alle hvad vi kunne for at sikre hurtigst mulige fremkommelighed, men vi ved at det var en dårlig morgen i trafikken i Storkøbenhavn


Foto Beredskab Øst